Solen er en næsten uudtømmelig energikilde, og en af betingelserne for livet på Jorden. Solen vil skinne ca. 5 milliarder år endnu, og den energi, Jorden årligt modtager fra solen, er ca. 15.000 gange større end Verdens årlige energiforbrug, og ca. 10 gange større end energien i alle de kendte reserver af naturgas, olie, kul og uran tilsammen.
 Denne kolossale energimængde kan ikke udnyttes 100%. Geografiske begrænsninger i form af havområder, utilgængelige bjerge og menneskelig udnyttelse gør, at solstrålingen kun kan indfanges på en begrænset del af Jordens overflade, og solenergianlæg kan teknisk set aldrig omdanne al energi i sollyset.
Solens opvarmning af Jorden er også grundlaget for udnyttelse af vind- og vandkraft, og den var med til at skabe det planteliv i kultiden, vi nu udnytter som fossile brændsler.
De første solceller blev udviklet i 1954 af Bell Telephone Co. i USA. Fra slutningen af 1950’erne blev de næsten udelukkende brugt til forsyning af elektriske systemer og batterier i satelitter og rumskibe. Det vigtigste krav til systemer i rumfartøjer er, at vægten holdes nede. Arbejdet blev derfor koncentreret om at gøre solceller så lette og effektive som muligt - næsten uanset omkostningerne.
Solcellernes effektivitet er steget gradvis, og produktionsteknikkerne forbedret. Solceller er derfor blevet lettere og billigere med tiden. De bedste solceller på markedet omdanner ca. 15% af den solstråling, der falder på cellen, til elektricitet. Dette kaldes solcellens virkningsgrad
| Langeland kan dække Danmarks elforbrug |
Danmarks elforbrug kan - med de eksisterende solceller - dækkes af solcelleanlæg, der har et samlet areal svarerende til Langeland. Anlæggene kan monteres på huse, over parkeringspladser, i industriområder, langs motorveje o.s.v.
På forsøgsplan er det lykkedes at fremstille solceller med en virkningsgrad på ca. 40 %. Lykkes det at masseproducere solcelleanlæg med denne effektivitet, falder arealkravet kraftigt i fremtiden.
Alt i alt anses det for realistisk, at man på verdensplan kan udnytte en solenergimængde, der svarer til 50-200 gange det totale energibehov.
Miljøforhold
Solcelleproduceret elektricitet giver totalt set en besparelse på omkring 70% af forbruget af fossile brændstoffer, mens udslip af svovldioxid (SO2), kvælstofilter (Nox) og kuldioxid (CO2) reduceres med godt 50% sammenlignet med el fra traditionelle kraftværker.
Solcelleanlæg produceres næsten udelukkende af ugiftige og meget almindelige grundstoffer, som ikke giver ressource- og miljøproblemer, og panelerne forventes at have en lang levetid (ca. 20-30 år).
Der kan være miljøproblemer forbundet med batteribankens akkumulatorer på ikke-nettilsluttede solcelleanlæg. Akkumulatorer indeholder store mængder bly, der er en særdeles farlig miljøgift. Indlevér derfor brugte akkumulatorer på den lokale genbrugs-central!
print siden
|
