|

Standardmoduler leveres i størrelser på 1/2-2 m2 og 50-180
W spidseffekt, angivet ved en solindstråling på 1000 W/m2
og en temperatur på 25 grader celcius i cellerne.
Modulerne består gerne af enkelte celler, som er serieforbundet
til at give en arbejdsspænding på 14-18 volt, hvilket er passende
til opladning af 12 volt batterisystemer. Til 24 volt batterisystemer
fås moduler med en arbejdsspænding på 35 volt.
Systemer med spændinger på op til 500 volt kan opnås ved at
serieforbinde modulerne. Større strømstyrke opnås ved at parallelforbinde
modulerne.
Serieforbundne
Når et moduls enkelte celler er serieforbundne, vil
skygge på en enkelt celle betyde at effekten falder i de dele
af modulet, der er i samme serie. Hvis modulet så igen er
parallelforbundet med andre moduler, kan hele modulets effekt
bortfalde. Det sker hvis tomgangsspændingen er lavere end
de øvrige modulers (maksimale) arbejdsspænding, fordi der
skal være samme spænding i alle modulerne. Derfor er det yderst
vigtigt at undgå skygge på nogen del af anlægget.
Moduler i standard anlæg er ofte monteret med en aluminiumsramme,
som fastgøres med bolte til den bærende struktur.
Rammeløse moduler har på det seneste vundet indpas, og kan
enten være udstyret med boltehuller direkte i glasset, eller
være beregnet for fastgørelse i normale profiler for glasfacader
o.l.
|
|