|
Temperatur
kompensering
Batteri kapaciteten reduceres når temperaturen falder og forøges
når temperaturen stiger. Derfor er det nødvendigt at kompensere
for temperatur ved dimensioneringer af batteribanker. Standard
værdierne for batteri kapaciteter er normalt angivet ved stuetemperatur
25 grader C. Ved ca. -18 grader falder batteri kapaciteten med
50% og ved frysepunktet falder kapaciteten med ca. 15-20%. Ligeledes
stiger batteriernes kapacitet ved høje temperaturer.
Ved opladning skal der altså kompenseres for temperatur
svingninger. Dansk Solenergi RI's laderegulatorer er derfor
forsynet med to typer sensorer, en intern og en eksternt. I
tilfælde af at batterierne ikke er placeret samme sted som laderegulatoren,
skal den eksterne monteres direkte på den positive pol, for
at kunne måle syre temperaturen. Laderegulatorerne kan præcis
beregner de optimale lade niveauer.
Levetid og temperaturer
Batterier der konstant udsættes for kulde får forlænget levetid.
Ved ovenstående eksempel på - 20 grader C bliver levetiden forlænget
med ca. 50-55%. Ligeledes vil batterier, der konstant udsættes
for høje temperaturer få reduceret levetiden. Ved ca.
40-50 grader C reduceres levetiden med op til 50%. Dette forhold
er gældende for alle standard syre batterier.
For geografiske områder med meget høje eller lave temperaturer,
kan der kompenseres for ovenstående ved at anvende specielle
syreblandinger. Ved høje temperaturer laves elektrolytten kraftigere
og ved lave temperaturer, skal der anvendes svagere elektrolyt.
Batteri Cyklus
Levetiden for et batteri er defineret som et antal cyklus. En
cyklus er, når et batteri er blevet fuldstændigt afladet og
opladet igen. En batteri cyklus svarer til en afladning fra
100% til 20% og tilbage til 100%. Som det fremgår af ovenstående,
er det vigtig at kende forholdene for opgivet batteri cyklus,
da nogle fabrikanter anvender forskellige definitioner for afladnings
niveauet, og derfor kan opnå betydelig "højere opladnings
cyklus".
Levetiden for batteriet er meget afhængig af, hvad afladnings
niveauet er. Et batteri der aflades daglig til 45% vil leve
længere, end et batteri der aflades til 80%.
Til toppen
Batteri
spændinger
Standard syre batterier leverer ca. 2.14 volt pr. celle (12.6
til 12.8 for et 12 volt batteri) fuldt opladt. Batterier der
er opmagasineret i længere tid vil aflades helt. Dette kaldes
selvafladning. Selvafladningen varierer, afhængigt af batteriets
alder, type og temperatur, fra 1% til 15% pr. måned. For batteribanker,
der kontinuert er tilkoblet et solcelleanlæg eller anden lader,
er dette uden betydning, men batterier der delvis opmagasineres
nogle få måneder uden en vedligeholdelses strøm, får levetiden
reducere kraftigt. Batteriers selvafladnings hastighed forøges
ved højere temperaturer.
Kapacitets fejl
Et batteri kan umiddelbart virke som fuldt opladt udfra målinger
og alligevel have en betydelig lavere kapacitet end oprindeligt.
Dette kan skyldes en række faktorer. Blandt de hyppigste faktorer
kan nævnes ødelagte plader (sulfateret) eller plader ætset bort
på grund af alder. Dette kan også forekomme for gel batterier,
hvis de overlades.
Kapaciteten
i Ampera timer (At)
Batteriers kapacitet angives ved At. 1At svarer til, at batteriet
leverer 1 Ampere i en time. Har man eksempelvis en forbruger,
der anvender 5 Ampere i en halv time bliver forbruget 5 x 0,5
= 2,5 Ampere-timer.
Kapacitet angives med en standard ved 20 timer kapacitet (K20)
for solcelleanlæg. K20 svarer den konstante strøm, hvormed batteriet
kan aflades i 20 timer, uden at slut spændingen kommer under 1,75
volt pr. celle eller10,5 Volt for et 12 volt batteri.
Grunden til at kapaciteten måles i Ampere timer over en periode
skyldes Peukert effekten. Peukert effekten er direkte relateret
til den indre modstand i batteriet. Høje modstands størrelser
giver større tab ved op- og afladninger specielt ved større strømstyrke.
Dette betyder, at jo hurtigere et batteri aflades, jo lavere bliver
At kapaciteten og omvendt desto langsommere et batteri aflades
desto højere kapacitet. Dette er vigtigt fordi batterier, der
anvender K100, 100 timer periode kapacitet umiddelbart ser ud
til, at de har en "bedre karakteristik".
Spænding og strøm - ladning
på batterier
De fleste lukkede batterier bør lades med mere end "C/18".
"C/8" batteri altså kapaciteten ved (K20) 20-timer
divideret med 8. For et 220 At batteri, svarer det til 26 Ampere.
Gel celler skal lades med maks. C/20, eller 5% af deres At kapacitet.
Ved ladning med 15.5 volts vil man kunne oplade batteriet til
100%. Efter at celle spændingen er opnået (2.583 volt pr celle),
afbrydes opladningen.
NB. På markedet er der solgt mange laderegulatorer til
solcelleanlæg, som ikke sikrer fuldt opladt batteri - se efter
specifikationerne først.
Til toppen
print siden |