Solceller slides ikke ned, og de behøver stort set ingen
vedligeholdelse. Da det materiale, solcellerne er konstrueret
af, svarer til glas og let går i stykker, skal man dog
ikke tabe eller mishandle dem. Siemens giver 25 års garanti
for fabrikations- og materialefejl på solcellepaneler.
Fabrikanten eller forhandleren er dog ikke ansvarlige for solceller,
der er gået i stykker på grund af mishandling.
Belægninger af støv og snavs nedsætter solcellemodulernes
effektivitet. Rengøring af solceller sker ved at fjerne
støv og fremmedlegemer med f.ex. en blød vandstråle.
Vi anbefaler at pudse modulerne med en blød klud og eventuelt
en glasrensevæske, f.ex. optisk rensevæske.
Kontrollér regelmæssigt at bolte, møtrikker
og skruer i monteringsstativer og kabelføring er fastspændte.
Kontrollér batteribankens væskestand regelmæssigt
- specielt i varme perioder.
Opsætning af solcelleanlæg
Solcellemodulet:
For at opnå en optimal udnyttelse af solcelleanlægget,
bør solcellepanelet opsættes med en hældning
på ca. 45º, sydvendt og skyggefrit hele året.
Hvis modulet placeres helt eller delvis i skygge, vil solcellemodulets
effekt nedsættes.
Ved opsætningen bør man være opmærksom
på, at solcellemodulets hældning har betydning for,
hvor godt solenergien udnyttes. Solvinklen og dermed også
skyggerne ændres med årstiderne. Nedenstående
figur illustrerer, hvorledes energiproduktionen fordeler sig
afhængigt af solcellepanelets hældning.
Hvis modulet monteres lodret (A), opnås en næsten
jævn produktion fra slutningen af marts til begyndelsen
af oktober - til gengæld når modulet aldrig op på
maksimal ydelse.
Placeres modulet vandret, opnår man en markant topproduktion
fra midten af maj til midten af august, mens produktionen vil
være mindre udenfor sommerperioden.

Den
solenergi, som falder på et solcellemodul over årets
måneder i Danmark
for hhv. et lodret (A) og vandret (B) monteret solcellemodul
Batteribanken placeres med ventilation til det
fri. Ellers installeres et ventilationsrør.
Laderegulatoren bør placeres centralt, så det er
let at aflæse instrumenterne og for at opnå den
kortest mulige kabelføring.
Til hvert anlæg medfølger udførlig monteringsvejledning
print siden
|