| Sådan fungerer et solcelleanlæg |
|
|
Et solcelleanlæg er opbygget af
få enheder, derfor har anlægget en høj driftsikkerhed.
|
| |
|
|
Solcellepanelerne (1)
Et solcellemodul består af en samling glasagtige plader, der er
opbygget af silicium-lag med
hhv. positiv og negativ ladning.
Disse plader kaldes solceller eller fotovoltaiske celler
(foto
= lys og voltaisk = elproducerende).
Når sollyset opfanges af solcellemodulerne, produceres jævnstrøm,
hvis styrke afhænger af størrelsen
på solcellemodulet og sollysets
intensitet. Strømmen ledes via laderegulatoren til batteribanken
eller
direkte til forbrug. Den elektricitet, der ikke forbruges
direkte lagres i batterierne og kan anvendes,
når der er behov
for det.
Solcelleanlægget kan udstyres med en vekselretter, der omdanner
jævnstrøm fra solcellerne til
f.eks. 220 Volt vekselstrøm. De nuværende
vekselrettere giver dog et energitab på ca. 10% |
Laderegulatoren
(2)
Laderegulatoren er solcelleanlæggets styresystem, og har
til opgave at:
sikre batteribanken mod overbelastning ved for kraftig opladning
eller afladning
sikre en optimal indladningsstrøm
administrere de enkelte forbrugs- og indladningsstrømme
|
|
|
Batteribanken (3)
Batteribanken skal sikre optimal udnyttelse af den producerede strøm,
ved at
oplade selv små strømme
tåle mange op- og afladninger
tåle frost
have lille selvafladning
Batteriet er det følsomme element i anlægget, og
fås normalt i 3 typer:
• Alm. Solar fritidsbatterier der har en estimeret levetid 300
Cykles (ca. 2,5 - 3 år)
• Solar Gel batterier er fulsstændige vedligeholdelses frie
og har en estimeret levetid på
500 cykles (ca. 5 år).
Disse batterier er de eneste godkendte batterier til luftfragt og
anvendes
bla. på både og i køretøjer
med meget variende hældninger.
• Solar rørplade batterier som har en estimeret levetid
på 1000-1200 cykles (ca. 10 år). Normalt
har disse
batterier tjent sig hjem efter 5 år. i forhold til alm.
Solar fritidsbatterier.
|
| Overslagsberegning af solcelleanlæg til fritidshus |
|
Et mindre solcelleanlæg kan producere energi nok til forsyning
af et sommerhus, en ødegård, kolonihavehus, båd
eller campingvogn. De mindste kan oplade en bærbar PC’s
batterier eller drive en mindre målestation. Solcelleanlæg
er modulopbygget, og kan tilpasses eller udvides efter behov, og
giver mulighed for tilslutning af yderligere installationer. Der
er ingen reelle begrænsninger for størrelsen af anlæg,
og de kan dimensioneres til en effekt på op til mange millioner
Watt.
For at kunne beregne den nødvendige størrelse
af et solcelleanlæg udfyldes først en forbrugstabel
som nedenstående. Det daglige forbrug i perioden april-september
kan se sådan ud for et kolonihavehus, hvor der benyttes
lavenergipærer (11 Watt lavenergi = 60 Watt konventionel
glødepære og 7Watt lavenergi = 40 Watt konventionel)
|
Stk. |
Forbruger. |
Energiforbrug i Watt pr. time |
Forbrugstid Pr. dag. |
Forbrug i Watt-timer pr. dag. |
2 |
Lamper (lavenergi) |
11 Watt |
2 timer |
2 x 11 x 2 = 44 Wt |
1 |
Arbejdslys |
9 Watt |
2 timer |
1 x 9 x 2 = 18 Wt |
1 |
Vandpumpe |
100 Watt |
10 min. |
100 x10 : 60 = 17 Wt |
1 |
TV/Radio |
20 Watt |
2 timer |
1 x 20 x 2 = 40 Wt |
1 |
PC |
20 Watt |
1 timer |
1 x 20 x 1 = 20 Wt |
| |
|
|
|
Totalt : 139 Wt |
Det totale energiforbrug bliver da for 30 dage:
30 dage • døgnforbrug (Watt-timer) = Total forbrug pr.
måned -> 30 • 139 = 4.170 Watt-timer
|
Solcellemodul
Effekten omregnes til Ampere-timer ved at dividere forbruget med
12, når der anvendes et 12 Volt batteri:
4.170 : 12 = 347,5 Ampere-timer.
Solcellemodulet skal kunne levere 347,5 Ampere-timer
pr. måned for at dække forbruget.
Perioden, der skal dækkes, er fra april
til oktober. Der er i gennemsnit 1.705 soltimer i Danmark.
Nedenstående
tabel viser det gennemsnitlige antal soltimer pr. måned,
samt den gennemsnitlige
strømproduktion (i Ampere-timer)
pr. måned for et 50 Watt solmodul, som ved maksimal udnyttelse
producerer en ladestrøm på 3,15 Ampere.
| Måned. |
Jan.
|
Feb.
|
Mar
|
April.
|
Maj.
|
Juni.
|
Juli.
|
Aug.
|
Sept.
|
Okt.
|
Nov.
|
Dec.
|
| Soltimer |
40
|
70
|
120
|
180
|
240
|
250
|
235
|
225
|
155
|
100
|
55
|
35
|
| Amp-timer
Korrig.
|
126
124
|
220,5
188
|
378
267
|
567
392
|
756
547
|
787,5
498
|
740,3
496
|
708,8
443
|
488,3
391
|
315
252
|
173,3
164
|
110,3
110
|
Korrig.: Angiver korrigeret indladning i Amp-timer. Da antallet
af solskinstimer ikke tager højde for solens
placering
på himlen og hermed solens intensitet.
Af tabellen ses det, at et 50 Watts modul
vil kunne dække behovet fra begyndelsen af marts
(267
At+ fuldt opladt batteri) til midten af oktober (252 At). Da
batteribanken er fuldt opladet,
vil anlægget kunne dække
forbruget i yderligere 1-2 uger.
Som det også fremgår af tabellen,
vil der i de solrige måneder maj-august produceres betydelig
mere energi. Det vil i denne periode være muligt at forøge
forbruget eller opbevare energien i
batteribanken til brug i
de resterende måneder, dette kræver dog en større
batteribank.
Du kan selv tjekke dit energiforbrug ved at udfylde vores Dimensioneringsguide her
|
|
|
Batterierne dimensioneres
normalt til at lagre en ekstra uges forbrug, for således at
have
elektricitet til at dække
spidsbelastninger og en eventuel regnvejrsperiode
på op til 7 dage.
Dette kaldes batteribankens back-up periode.
Batteribanken må ikke aflades helt, da det vil medføre
en kraftig
reduktion af batteriernes levetid.
Man må derfor kalkulere med en overskudskapacitet (restkapacitet)
på 30%. Batteribankens størrelse beregnes således:
Døgnforbrug x back-up periode : spænding x restkapacitetsfaktor
= Batteristørrelse
139 (Watt) x 7 (døgn) : 12 (Volt) x 1,3 = 105 Ampere-timer
Et 12 Volts batteri med en kapacitet på 105 At (Ampere-timer)
vil være nok til at dække behovet.
Vekselretteren omdanner jævnspændingen (12 eller 24 Volt) fra
solcelleanlægget til 220 Volt vekselspænding. De
eksisterende
vekselrettere har både fordele og ulemper. Fordele: Der kan benyttes almindelige 220
V installationer
(kabler, stik, kontakter o.l.) og der kan benyttes
almindeligt 220 V eludstyr. Ulemper: Vekselrettere giver et
energitab,
der reducerer anlæggets samlede effekt med ca. 10-20
%.
|
|
|
Laderegulatoren skal vælges efter optimal
sikring mod overlast af batterierne, herefter indladnings ydelse
i Ampere
og ønsket forbrug.
Billigere typer er forsynet med primitive ladestyringer og kan
i værste fald, reducere levetiden eller direkte ødelægge
batteribanken.
|
| Vekseretter/inverter/omformer fra 12/24 Volt DC til 230 VAC |
|
Skal anlægget benyttes til almindelige
220V vekselstrømsinstallationer eller tilsluttes elnettet,
skal det forsynes med en vekselretter. Vekselretteren omdanner
jævnspændingen (12 eller 24 Volt) fra solcelleanlægget
til 220 Volt vekselspænding.
De eksisterende vekselrettere
har både
fordele og ulemper.
Fordele: Der kan benyttes almindelige 220 V installationer (kabler, stik,
kontakter o.l.) og der kan benyttes almindeligt 220 V eludstyr.
Ulemper:
Vekselrettere giver et energitab, der reducerer anlæggets
samlede effekt med ca. 10-20 %
|
|
|
|
|