De fleste af os har oplevet, hvor
varmt der kan være inde i et drivhus på en kølig
forårsdag når solen skinner. Drivhusets glasvægge
holder på varmen ved at lade de kortbølgede solstråler
slippe ind, men samtidig holde på de langbølgede
varmestråler. Derfor bliver luften inde i drivhuset varmere
end den omgivende luft.
I atmosfæren er det de såkaldte drivhusgasser, som
holder på varmen i atmosfærens nederste lag. Når
solens stråler rammer jordoverfladen, omdannes de til infrarøde
varmestråler. Drivhusgasserne absorberer den infrarøde
stråling, som bliver udsendt fra jordens overflade. I stedet
for at forsvinde direkte ud i verdensrummet bliver de infrarøde
stråler altså "genbrugt", fordi drivhusgasserne
optager dem og udsender dem igen. På den måde bliver
både atmosfæren og jordoverfladen opvarmet. Først
når den infrarøde stråling er nået helt
op i atrmosfærens øverste lag, slipper den fri ud
i verdensrummet. Drivhusgasserne lægger altså en slags
glastag over atmosfæren i lighed med drivhusets glastag.
print siden
|
|
|
