English site
Dansk Solenergi RI

Politiske mekanismer i forbindelse med solceller


Danmarks CO2 udledning er pr. indbygger blandt de største i EU, men Danmark har samtidig en høj reduktionsmålsætning af CO2 i forhold til andre lande i EU. Den høje målsætning skyldes, at Danmark gerne vil fremstå som et foregangsland for resten af Europa. Folketinget har derfor bestemt, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 20% i forhold til udledningen i 1988.

For at imødekomme denne målsætning indførte Danmark i 1995 en miljøpolitik, som skulle nedbringe forbruget af fossile brændsler. Denne miljøpolitik skal også gøre det mere attraktiv at benytte alternative energikilder, så som sol, vind og vand.

De grønne afgifter
De grønne afgifter, CO2 afgifterne, er indført for at beskatte brugerne af energi fra fossile brændsler. Hermed er det Folketingets håb, at motivere brugerne til dels at spare på energien og måske endda investere i mere miljørigtig energi. En investering i miljørigtig energi kan f.eks. være at købe anparter i et vindmøllelaug eller at installere solceller.

I dag udgør energien fra solcelleanlæg kun en meget lille del af den samlede mængde energi, der forbruges til el eller varme i nærmiljøet.
Danmark skal mindske udledningen, hvis vi skal leve op til egne målsætning, og det kan blandt andet gøres ved udvikling af solceller, som vil medføre en mindre udledning af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler.

print siden

 
SolcellerDansk SolenergiSolcelleEnergiSolDansk Solenergi RISolceller
Dansk Solenergi ApS
Hoved afd.: Telefon: +45 3943 7767 - Fax: +45 3943 7768 - salg@dansksolenergi.dk
Flensbjerg 8 - 4960 Holeby
Søborg afd.: - Vandtårnsvej 78 - 2860 Søborg - Telefon : +45 39 67 87 77
Web: www.dansksolenergisalg.dk